Sunde frugter og grøntsager som styrker immunforsvaret

Dette er kun et udpluk. De fleste grøntsager og frugter indeholder vitaminer og mineraler som styrker din krop og dit immunsystem. Det er en god ide at købe en slow juicer, og lave forskellige hjemmelavet juicer, for at få nok frugt og grønt indenbords. Det er vigtigt det er en slow juicer, da denne ikke ilter fødevarerne, hvorfor de holder vitamin indholdet i flere dage, fremfor en almindelig juicer, hvor vitamin indholdet er kraftigt reduceret indenfor få timer. HUSK AT SPISE ØKOLOGISK.

APPELSIN (og andre citrus frugter)

Appelsinen er en klassisk kilde til immunforsvarsstyrkende C-vitamin, men rummer herudover også flere hundrede andre plantestoffer, der ligeledes giver immunforsvaret et nøk opad.

Andre styrker ved appelsinen: Ud over antioxidanterne giver appelsinen dig pæne mængder knoglestyrkende kalcium og blodtrykssænkende kalium samt en del mættende kostfibre.

Andre, der også er gode: Mandariner, klementiner og andre citrusfrugter er skåret over samme læst som appelsinen, men de når ikke helt op på samme niveau med hensyn til sundheden. Sørg generelt for at spise forskellige typer frugt og ikke kun appelsin. Selv om den indeholder 300 forskellige gode stoffer, går du glip af de tusindvis af andre sunde plantestoffer, der findes, hvis du kun tyr til appelsin.

SPINAT

Spis spinat rå, dampet og stuvet. Du kan godt varme mad med spinat op dagen efter, hvis retten har været kølet hurtigt ned og du varmer retten grundigt igennem.

Spinat har et kostfiberindhold på 1,9 gram. Spinat er derfor en fin og ikke en grov grøntsag. Spinat indeholder vitaminerne A, C, E, K og B-vitaminer, og mineralerne kalium, calcium, jern og zink. Spinat indeholder oxalsyre. Oxalsyre forhindrer kroppen i at optage jern og calcium. Hvis du tilsætter non-oxal til spinat, bliver oxalsyren neutraliseret. Så kan kroppen bedre optage mineralerne fra spinaten.

INGEFÆR (bevist at det kan reducere kræftceller)

Ingefær har i årtusinder været et populært middel mod fordøjelsesbesvær, diarre, kvalme og mange andre lidelser, men roden indeholder en række vitaminer og antioxidanter, der har vist sig vigtige mod blandt andet tarmkræft, diabetes, hjertekarproblemer og fertilitet.

Gingerol, eller undertiden [6]-gingerol, er den aktive bestanddel af frisk ingefær. Kemisk er gingerol beslægtet med capsaicin, som kendes fra chilipebre og sort peber og har vist sig at have adskillige helbreds- og lindrende effekter.

Adskillige undersøgelser har vist anti-inflammatoriske effekter af ingefær, hvilket kan have betydning for en lang række sygdomme – udover kræft blandt andet også hjertekar-sygdomme og gigt.

Adskillige undersøgelser har vist at stoffer i ingefær kan begrænse cellevækst i kræftknuder. Desuden hjælper ingefær i forbindelse med kemoterapi. Anti-kræft effekten af ingefær tilskrives ifølge en undersøgelse fra 2007 offentliggjort i tidsskriftet Food and Chemical Toxicology forbindelser kendt som vallinoider. Ingefær hæmmer tumor fødsel gennem flere mekanismer. Det kan være på grund af de anti-inflammatoriske virkninger af gingerol, som er en klasse af vallinoider. En undersøgelse fra University of Minnesota viste i 2009 at gingerol, forbindelsen, der giver ingefær dets krydrede smag, også kan bidrage til at behandle og forebygge kræft i forbindelse med kemo. Dertil kommer et studie præsenteret i Journal of Gastroenterology and Hepatology i 2010, der viste at kræftknuder i rotter, der fik ingefær i tre dage, blev reduceret i størrelse. Ingefær ekstrakt viste antioxidante virkninger, som derfor lindrer maveslimhindens skader og fremmer sårheling, hvilket tilsammen beskytter maveslimhinden.

Kilde: www.klogkost.dk

CHILI

Stærke sager, blanke frugter i mange farver og former. De små er oftest stærkere end de store. Chili opdeles i: søde, milde, medium, stærke og meget stærke. Frøene og den hvide frøstol er den stærkeste del. Skrab dem væk inden du snitter chilien, hvis du vil have den mildeste smag. Hold fingrene væk fra øjnene! Chili fås hel, frisk, syltet, tørret og pulveriseret.

Chili indeholder blandt andet A-vitaminet beta-caroten, B- og C-vitaminer, og mineralet kalium. Da chili har et højt indhold af antioxidanterne A- og C-vitamin, øger det din krops immunforsvar mod udefrakommende infektioner.

GRAVIOLA (forskning antyder det reducerer kræft)

Den første moderne forskning i Graviola blev gennemført i 1976 af National Cancer Institute – planten har dog haft forskernes interesse siden 1940′erne – hvor resultater af studier viste, at Graviola bladene var effektive til at ødelægge ondartede kræftceller. Forsøg på kræftceller fra prostata, bugspytkirtel og lunger udført af forskere på Perdue University i 1997, viste alle positive resultater. Tyve yderligere laboratorieforsøg blev foretaget af Graviolas kemiske virkninger, dog ikke egentlige forsøg med mennesker, som er nødvendige for at bekræfte resultaterne. En nyere sydkoreansk undersøgelse på Det Katolske Universitet viste, at Graviola dræbte colon cancer-celler (tyktarmskræft) bedre end kemoterapi-stoffet Adriamycin, der i tidligere tider har været anvendt mod bryst- og tyktarmskræft. Graviola viste sig at være ti tusinde gange stærkere end kemoterapi og målrettet mod kræftceller – uden at påvirke de raske – i modsætning til den ‘almindelige‘ kemoterapi, som også beskadiger raske celler og kroppen som helhed, med bivirkninger som kvalme og hårtab.

Kilde: www.alternativ.info

Man kan skaffe sig graviola via Internettet og læse om det, fx på www.graviola.org. Man kan købe det som flydende eller som tabletter, som kan bestille flere steder fra over Internettet. Dosis er normalt 5-7 gram dagligt som kapsler, fordelt på fire doser. Eller som thé en kop 2-3 gange dgl. Eller som standard tinktur (4:1) 2-4 ml 3 gange dagligt. En ml. er 20 dråber.